Gensyn med Morild
For to år siden præsenterede teater i aabenraa den flere gange Reumert nominerede komiker Jacob Morild – det blev en supergod aften, og mange ønsker indløb med en gentagelse af hans one man shows.
Det opfylder foreningen nu.
“Vi er meget glade for at kunne præsentere Jacob Morild igen,” fortæller formanden Tommy Jensen nu for anden gang.
Café Livas kunstneriske leder er således alene igen på scenen i Aabenraa 24. marts kl. 19.30 i Musik & Teaterhuset med forestillingen ”Hvor kom den fra?”
De forestillinger han tager på turne med plejer at være både anmelder-, publikums- og turnésucces.
Denne gang er han en del af Danmarks næststørste – og nu regeringsbærende – GGGI-rejsende, Giraf-dræbende og alment ledende – generation (dem der blev født midt i tresserne) begynder livets cyklus så småt at gå op for én i al sin grufulde vælde!
Måske er man allerede mere end halvvejs? Er det næste skud på stammen et barnebarn? Skal man allerede nu spare op til 50 årsdagen – eller skal man købe en motorcykel?
Kort sagt : midalderen og de grå hår står i kø, men … hvor kom den fra. Der kan købes billetter på Aabenraa Turistbureau og www.aabenraabilletten.dk samt ved indgangen.