L.I.G.A. spiller på Sønderborghus
Arkiv
Urban/pop-gruppen L.I.G.A. giver lørdag den 21. marts kl. 21.00 koncert på Sønderborghus.
Den unge gruppe skabt af Remee og Chief 1 laver sange med oprigtige tekster og en energi, som vækker publikum fra vinterhi.
Gruppens første single, Skylder dig ik' noget, er et energisk popnummer med et snert af Motown og hiphop.
Trioen udgøres af sanger Nicky Russell med australske aner og rødder i den amagerkanske muld, Feras Agwa, som kommer fra Roskilde og er en blanding af egypter og syrier samt den kvindelige trommeslager Ihan Haydar fra Næstved, der tidligere har spillet i Melodi Grand Prix-vinderen Soluna Samays band.