Fortsæt til indhold

Børn og unge kan få fritidspas

Arkiv
Arkiv

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har netop bevilliget 150.000 kr. til Aabenraa Kommune, så flere børn og unge kan få hjælp til at betale kontingent. Bevillingen dækker de næste to år. For nogle familier er 1000 kr. til et kontingent til fodbold, spejder eller billedskole rigtig mange penge, og derfor fravælges foreningsaktiviteter.
Aabenraa Kommune har haft en Fritidspas-ordning siden 2012, hvor forældre til børn i 2.-7.-klasse og unge i SSP-regi årligt har kunnet få støtte til betaling af kontingent. Den nye bevilling gør det muligt at udvide målgruppen, så ordningen pr. 1. april gælder for børn og unge i 0.-9. klasse.