Esbjerg får ny stor fysioterapiklinik
Arkiv
Rigtig mange patienter skal gå nye veje, når EmCare Sundhed samler sine to klinikker til én i Esbjerg, for der foretages lige nu op mod 50.000 årlige behandlinger de to steder.
Fremover kommer de alle til at finde sted i Helgolandsgade, hvor EmCare Sundhed får 1.800 kvadratmeter at boltre sig på.
“Vi har de senere år haft en støt stigende tilgang af kunder til begge klinikker i Esbjerg, og det samme gælder vores behandlingstilbud og genoptræning,” siger Søren Møller Kristensen, direktør i EmCare Sundhed, der tæller både Idrætsskadeklinikken og Esbjerg Fysioterapi og Træningsklinik.