Klubmøde med foredrag hos ØSJK
Østsjællandske Jernbaneklubs medlemmer arbejder fortsat med klubbens nye projekt på det nye areal på Junckerparken. Her lægges spor m.v, så man kan overflyttet materiellet senest den 15. marts.
- Dette er et mindre projekt set i lyset af de store projekter som foregår i og omkring Køge. Det er lykkedes os at få et par timer i selskab med projektchef Jan Schneider-Tilli fra Banedanmark, som mandag den 9.marts kl. 19,00 vil fortælle om starten og hvor langt man er nået med planlægningen og opbygningen af København-Køge-Ringsted projektet. Et meget nyt og spændende emne, som mange nok følger med i. Jan kender også til meget andet indenfor togverdenen, så han er ingen "nybegynder" indenfor emnet, siger formand Lars Jørgensen fra ØSJK.
Mødet afholdes som sædvanligt i klubbens lille røde kolonnehuse med indgang fra Værftsvej overfor indgangen til Junckers Erhvervspark. Fra Køge Godsareal følges sporet op langs spor 1 til de bygninger der ligger der. Der er ikke overgang over sporet fra perronen.
Klubben byder på kaffe og der er salg af drikkevarer i pausen.
Alle er hjertelig velkommen.
pm