Fortsæt til indhold

Håndboldherrer rykker op i 2. division

Og på lørdag kan FHK-kvinderne spille sig op i 1. division

Arkiv
Arkiv

Det kan blive en oprykningsfest af de helt store, når både FHKs herrer og kvinder på lørdag byder på hjemmebanekamp i thansen.dk Arena.
I weekenden sikrede FHKs herrer sig oprykning til 2. division ved at slå Viby på udebane i Århus. FHK var bagud i pausen, men blandt andet en flot målmandsindsats gjorde, at Viby blev indhentet og overhalet i løbet af anden halvleg. Ved slutfløjt havde FHK scoret 32 gange mod Vibys 25.
Oprykningen til 2. division fejres på lørdag, hvor FHK-herrerne på hjemmebane klokken 15 møder Børkop. Klubben håber at se op mod 2.000 publikummer til kampen.
Også på lørdag spiller FHKs kvinder. Det sker klokken 13:30, hvor modstanderne er IF Stjernen fra Odense. Fredericia-kvinderne fører 2.division, og med en sejr på lørdag kan holdet sikre sig oprykning til 1. division.
Så lørdag bliver en håndbolddag med både fest og spænding i thansen.dk Arena.

Foto: Joan Barløse