Varmestuestrik.dk er kommet til Køge
Varmestuestrikkerne har fået tildelt et depot på Rådhuset Torvet 1 i kælderen og vil være til at træffe den 2. lørdag i måneden fra kl 11.00 til kl. 12.00. Næste gang er lørdag den 14. marts.
Varmestuestrikkerne startede i 2006. Siden da har foreningens flittige frivillige leveret mange tusinde hjemmestrikkede ting til Danmarks udsatte.
Der strikkes, hækles og syes, halstørklæder, huer, strømper, vanter, m.v. som nogle flittige damer sidder rundt om i Danmark og fremstiller til varmestuer, væresteder, krisecentre og lignende. Projektet, der bliver styret gennem www.rokken.dk, drejer sig om at hjælpe socialt udsatte, så de kan holde varmen i de kolde måneder.
www.Varmestuestrik.dk har udleverede 4.807 par hjemmestrikket strømper i 2014 rundt i hele Danmark.
Har du garnrester eller garn du kan undvære, eller vil du melde dig som strikker?
Gå til www.varmestuestrik.dk og læs nærmere - eller mød op på Rådhuset i Køge lørdag den 14. arts kl. 11.00-12.00.
pm