Fortsæt til indhold

Nedrivning af Sdr. Stenderup gamle skole

Arkiv
Arkiv

Lis Ravn Ebbesen (SF)
Byrådsmedlem og formand for
Socialudvalget
Lindealle 18, Kolding

SF er fuldstændig enig i Ib Doktors synspunkter. Derfor stemte SF imod en ny lokalplanshøring om nedrivning af Sdr. Stenderup gamle skole.

I SF går vi ind for høringer og samarbejde med råd, nævn, lokalområder og interessegrupper. Vi synes ofte, det kan være med til at kvalificere beslutninger. De beslutninger, det er byrådets ansvar at træffe.
Men i SF synes vi, det er misbrug af både borgerenes og embedsmændenes tid, når det politiske svar er givet på forhånd. Og SF ved, hvad vi mener.

Arkitekten Hundertwasser sagde: Hvis vi ikke ærer vores fortid, mister vi vores fremtid - hvis vi ødelægger vores rødder, kan vi ikke gro.

Vi ønsker ikke en Morten Korch kommune - men en miljøvurdering, der konkluderer, at nedrivning af Sdr. Stenderup gamle skole indebærer et tab for kulturmiljøet omkring kirken. Derfor ser vi absolut ingen grund til at sende et forslag om nedrivning til høring. Og vi undrer os over at de borgerlige partier er så ligeglade med Koldings kulturarv.