Fortsæt til indhold

Politikere skal ikke selv betale for studieture

Arkiv
Arkiv

Helle Due Buchvaldt (S)
Folketingskandidat, Esbjerg
Omegn/Sydjyllands Storkreds
Jens Skyttes Vej 13, Kolding

Det har konsekvenser for vores demokrati, hvis vi ender udi, at politikerne selv skal betale for studieture, for så er det kun få, der har råd til at være politikere – nemlig de rige og velhavende.

Der findes argumenter både for og imod politikernes rejseudgifter og studieture. Men mon ikke vi alle kan blive enige om, at det handler om prioritering i den konkrete situation? Jeg synes, vi til enhver tid skal drøfte åbent og sagligt, om de forskellige ture er relevante, hvad enten de går til Rom eller Ribe. Kun på den måde forhindrer vi et demokratisk underskud.

Politikernes studieture har og vil altid stå til debat og heldigvis for det. Demokratiet fungerer bedst, når der er åben og saglig debat omkring brugen af vores fælles penge. Dem, som er for studieture og deslige, argumenter med, at det giver større indsigt i området. Den enkelte og gruppen bliver mere kreative og får gode ideer, som kan forbedre eller effektivisere indsatsen hjemme. På den måde kan rejseudgifterne tjene sig selv ind flere gange måske. Dem, som er imod studieture, argumenter med, at det koster penge, der mangler i sundhedsvæsenet.

Vel sagtens den samme debat vi har, omkring sygdom. Skal jeg blive hjemme, eller kan jeg tage på besøg, når jeg er syg? Nogen synes, det er i orden, at vi ind imellem tager i byen, for at mødes med andre og blive inspireret og beriget – også selvom det både koster penge og kræfter. Andre synes man altid skal blive hjemme.

På det individuelle niveau ved vi, at isolation har konsekvenser for vores livskvalitet og humør. Social isolation og ensomhed fremmer ikke helbredet.

Isolation på samfundsniveau, har også konsekvenser. For hvis vi ender ud i at politikerne selv skal betale for inspiration og berigelse for at kunne udvikle vores samfund, så er det kun velhavende, der har råd til at være politikere. Vores repræsentative demokrati ville blive yderligere forringet og endnu flere ville føle sig forladt og forrådt af politikerne. For mig er det ikke en mulig vej.