Studerender fejrer Sønderborgs internationale miljø
Internationale studerende viser deres kultur frem på Sønderborg
Sønderborg har studerende fra hele verden, og lørdag den 21. marts mødes de på Sønderborghus for at fejre byens internationale miljø og vise deres kulturelle baggrund frem.
Det sker ved der årlige kulturelle arrangement International Day.
Her kan alle besøgende få indsigt i Sønderborgs internationale studiemiljø, hvor forskellige lande bliver repræsenteret gennem byens studerende.
Der vil være stande med typisk mad og drikke fra de studerendes hjemland samt andre overraskelser, der vil give besøgende indsigt i fremmede skikke og traditioner.
Det bliver ikke kun lærerigt og kulinarisk, men også underholdende med musik og konkurrencer fra flere af verdens lande.
Der er fri entré, og sidste år tiltrak International Day et stort publikum.
”Mange besøgende var positivt overraskede over, hvad de mange frivillige havde sat op. Arrangementet var succesful for både besøgende og de frivillige," fortæller sidste års organisator, Levke Jepsen.
Arrangementet bliver holdt samme dag som FN's antiracisme-dag, International Day for the Elimination of Racial Discrimination.
Sønderborg Student Foundation står bag arrangementet, der afholdes i tidsrummet kl. 12.00-14.00.