Kvinde - kend din mand
foredrag Hvordan tænker mænd? Og hvad er det egentlig, de vil ha'? Bliver du gang på gang frustreret over din mands reaktioner? Sexolog Jakob Olrik inviterer til Ladies Night i Aabenraa tirsdag den 24. marts, hvor du kan blive klogere. Og Jakob Olrik lægger ikke fingrene imellem.
”En by som Aabenraa er smækfyldt med smukke, liderlige kvinder hver eneste fredag og lørdag aften. De går i byen i håbet om, at en mand gider tage dem ud på dansegulvet, klaske dem i røven, svinge dem ind i en taxa og tage hjem og knalde dem. Men det sker kun sjældent, da selvtilstrækkelighedskulturen har fået lov til at tage magten i vores samfund, ” forklarer Jakob Olrik, der har skrevet bøgerne ”Mer' og bedre sex” og ”Kvinde, kend din mand”.
Vil du høre mere af samme skuffe, foregår det altså på Folkehjem, og du kan allede nu sikre dig billet via Jakob Olriks hjemmeside.
Vind billetter
Du kan også være heldig at komme gratis til foredrag. Lokalavisen Aabenraa udlodder nemlig seks billetter til Ladies Night på Folkehjem. For at få fat i billetterne skal du synes godt om os på Facebook, og skrive, hvem du gerne vil tage med til foredraget. Vinderne trækkes på Facebook mandag den 16. marts.