Fortsæt til indhold

Lange køer og mangel på grønne bølger

Arkiv
Arkiv

Knud Erik Langhoff (K)
Formand for Teknikudvalget
Byrådsmedlem for Konservative
Mariavej 9, 6091 Bjert


Flere læserskribenter har igennem en periode påpeget, at der er lange køer, mangel på grønne bølger og mangel på grønne pile i et omfang der gør passage af Kolding svært i myldretiderne.
Tak for de mange gode input, der hver og en betragtes som ”Giv et praj” og vil blive taget med i betragtning i forbindelse med udbygning af infrastrukturen i Kolding.

I forbindelse med de seneste års budgetter er der afsat væsentlige beløb til infrastruktur, udbygning og indførelse af ITS (Intelligent transport system), et intelligent system hvor trafiklysene løbende justeres og styres efter trafik intensiteten på den enkelte gade / indfaldsvej, og hvor de grønne bølger er i højsæde.

Senest blev der i budgettet for 2015 afsat 90 millioner kroner til infrastruktur-udbygning. De forskellige afdelinger i de kommunale forvaltninger er i færd med at detailplanlægge for udbygningen og indførelse af ITS. Vi skal dog ikke forvente de store forandringer før i 2016.
Og her er det så, det skal siges, at ”det skal være skidt, før det bliver godt”. Det er klart, at vi i ombygningsperioden vil se kødannelser, og at der på nogle tidspunkter blive endnu vanskeligere at komme igennem Kolding, end det er nu.