Fortsæt til indhold

Kæmper for skønne koncertoplevelser

En gruppe handicappede er gået sammen om at skabe en særlig musikoplevelse

Arkiv
Arkiv

Er man fysisk eller psykisk handicappede er der nogle særlige udfordringer forbundet med at arrangere koncerter. Disse udfordringer har dog ikke sat en stopper for den unge spastiker Kewin Toft Jørgensens ambitioner. Kewin Toft Jørgensen bor på Koglerne i Jyllinge, og er stor fan af Brødrene Olsen. Han har fået den ide, at lave en koncert, hvor handicappede kan mødes, hygge og danse til de gæve troubadourers toner. Ideen har vundet genhør hos en række frivillige, der blandt andet tæller Jyllingehallernes bestyrelsformand, Lars Lindskov, der har fået bestyrelsens accept til at stille Multihallen gratis til rådighed for koncerten.

Mest for handicappede

De frivillige har dannet en projektgruppe, som har skabt et skelet, som skal få Kewin Toft Jørgensens drøm om en Brødrene Olsen koncert for handicappede til at gå i opfyldelse. Koncerten skal finde sted 30. april, og man har allerede arrangeret opvarmning med bandet Candy-Floss, før Brødrene Olsen går på scenen omkring kl. 20. Ideen med koncerten er, at den hovedsagelig skal henvende sig til handicappede, der har svært ved at gøre brug af mere traditionelle kulturelle arrangementer. For at få økonomien til at hænge sammen er alle dog velkomne, og man kan allerede nu købe billetter via www.gimle.dk. Hvis man er interesseret i at være med til at sponsorere koncerten, kan man kontakte Lars Lindskov på mail@lars-lindskov.dk. hw