FC Roskilde sæsonklare med sejr
Sejren var sikker i sidste træningskamp for FC Roskilde, før det går løs med de afgørende kampe i 1. division. I træningskampen havde holdet besøg af HIK fra 2. division, og gæsterne blev sendt hjem med et 4-1 nederlag.
Det var gæsterne, der fra start var mest ivrige for at vise, hvordan fodbold skal spilles. Men det var FC Roskilde, som scorede det første mål, og da var kampen 26 minutter gammel. Målscorer var Nikolaj Hansen. 10 minutter efter sendte Lars Brøgger bolden i mål igen. Roskilde nåede at få endnu et mål i 1. halvleg. Det var igen Lars Brøgger, der sendte bolden i mål på et oplæg fra Mark Leth. 3-0 var resultatet ved pausen.
Efter pausen går der 20 minutter før tallene på måltavlen ændre sig. Denne gang er det HIK, der sender bolden i mål til 3-1. FC Roskildes sidste mål i kampen blev sat i værk af Mark Leth og blev til med hjælp af en HIK-spiller. Bolden blev sendt mod mål af Mark Leth, men den ramte stolpen og sprang ud og ramte en HIK'er og sprang retur i mål til 4-1.
På søndag 15. marts går det løs med sæsonstarten. Det sker i Horsens klokken 15. Første hjemmekamp, bliver mod Køge onsdag 25. marts klokken 19. Det er erstatningen for den aflyste kamp i efteråret.
ja-