Masterssvømmere fra Køge imponerede igen
SVØMNING: I weekenden den 7.-8. marts blev Danske Open Masters afholdt i Rundforbihallen i Nærum. Køge Svømmeklub deltog med hele 16 Masterssvømmere som er en kæmpe forbedring fra sidste års deltager antal som var på 6.
En af grundene hertil var at den yngre del af mastersholdet, kaldet Pre-Masters, unger mellem 20-25 år, også stillede op med 5 deltagere fra Køge. Mens også de "rigtige" Masters, 25-58 år fra Køge, havde meldt sig i stort antal, således at Køge Svømmeklub var den næststørste klub, kun overgået at Sigma, som afholdte stævnet.
En rigtig positiv udvikling for voksen motionen i Køge.
Og det blev en rigtig god weekend for Køge Svømmeklub, hele 29 mesterskaber blev der svømmet hjem, og igen en klar forbedring fra sidste års mesterskab.
Ydermere satte Linda Lund Tietze tre danske rekorder i hendes aldersgruppe i 200 fri, 200 im og på 100 bryst. Peter Christensen satte også en dansk rekord i sin aldersgruppe og det gjorde han på den lange distance 1.500 meter fri.
Der blev svømmet mange fine tider hjem, enten blev der svømmet op til deres personlige rekorder eller også så blev der sat nogle flotte nye.
Hele 56 podieplaceringer opnåede Masterssvømmerne ved stævnet som gør det til det bedste stævne for Køge Svømmeklubs Mastershold nogensinde.
Det var da også en stolt og ydmyg træner der trods trætheden kunne glæde sig over at se sit hold i fremgang.
- Det er rigtig dejligt, at se voksne mennesker der engagerer sig og kæmper, trods travlhed på arbejdet, sygdom, ømme og trætte muskler og som så giver den alt hvad de har lært. Den fornøjelse det er, at se når tingene lykkedes for svømmerne og de forbedrer sig og måske endda vinder en medalje, kan ikke beskrives. Og det er de oplevelser man samler på og som så kan hives frem når tiden og tingene bliver presset til hverdag, siger Mastersholdets træner Charlotte Them Jensen.
Næste større mål for Masterssvømmerne fra Køge Svømmeklub bliver når der til oktober bliver afholdt Nordiske Masters på Færøerne.
Der skal både lægges kræfter i træningen i bassinet, samt på at finde et par sponsorer som kan gøre stævnet til en både sportslig og oplevelsesrig tur for Køgesvømmerne.
pm