Et væld af aktiviteter for børn på bibliotekerne i påsken
Påsken nærmer sig med hastige skridt og på biblioteket kan man se det ved, at der er bøger om påske og ting man kan lave selv.
Lørdag den 28. marts kl 10-13 har Kirke Hyllinge bibliotek inviteret kunstneren Bente Skytte til at komme og lave påske-kollager med børnene. Det er gratis, men hvis du vil have en ramme til dit billede, skal du huske 10 kr.
Lørdag den 28. marts kl. 10-13 har vi inviteret to professionelle brætspillere til Hvalsø Bibliotek. Du kan komme forbi med dine Magic-kort, eller lære nye spil eller teste dine evner ved at spille mod de professionelle eller dine venner.
Lørdag den 28. marts fra kl. 10.30 dyster 18 forskellige lande i verden i Rubix Cube også kendt som Fessor-terning. Den danske version afholdes i Kulturhuset i samarbejde med Hvalsø bibliotek. Du kan også komme selv og prøve din egen hurtighed. Målgruppen: Børn og barnlige voksne. Praktisk/info: Tid den 28. Marts. Sted: Kirke Hyllinge bibliotek og Hvalsø Bibliotek. Billetter/pris: gratis adgang