Færre ledige i Sønderborg
Ledigheden i Sønderborg Kommune er faldet med 19,7 procent på et år
I perioden januar 2014 til januar 2015 er ledigheden i Sønderborg Kommune taget et ordentligt dyk nedad fra en ledighedsprocent på 6,1 procent til 4,9 procent.
Det giver et samlet fald i ledighedsprocenten på 19,7 procent i Sønderborg Kommune, hvilket er det største fald i Sydjylland.
Tallet ligger også langt over landsresultatet på et fald på 8,2 procent.
"Det er vigtigt, at man både som kommune og ledig borger er omstillingsparat og hurtigt kan ændre kurs i forhold til erhvervslivets behov, og de nye tal viser, at omstillingsparathed i den grad er til stede her Sønderborg Kommune. Det er også et resultat, som tyder på at samarbejdet og dialogen mellem kommunen og det lokale erhvervsliv er på rette spor," siger formanden for Erhvervsudvalget, Ole Wandahl Stenshøj.
Netop et øget og stærkere samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen er vigtig for Ole Wandahl Stenshøj, der særligt glæder sig over, at jobcenteret i kommunen kan danne kontakt mellem de ledige og erhvervslivet.
Post by Lokalavisen Sønderborg.