“Unge er besatte af sund kost”

“Mange af mine klienter er forvirrede, når de kommer her hos mig. De synes ikke de må noget - især de unge, som til dels er sygeligt besatte af tanken om kalorier i frygt for vægtøgning, som gør, at de nærmest ikke tør spise noget.”
Sådan fortæller Hammelev-diætist Malene Iskov, der blandt andet tilbyder personlig vejledning for børn og voksne.

Anstrengt forhold til mad

Udgangspunktet for Sundhedsstyrelsens Kostråd blev affødt med de bedste intentioner. Men: Kostrådenes hensyn til overvægt og sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme eller cancer, der kan skyldes dårlig kost og fedme, medfører ifølge sundhedseksperter også en negativ konsekvens, nemlig risikoen for at mange udvikler et anstrengt forhold til mad og krop.

Kosten bliver en religion

Dette gælder især kvinder og unge, som ifølge Hammelev-diæstisten derudover kan have svært ved at gennemskue, hvem afsenderen til visse “kostråd” egentlig er.
“Jeg tænker, at kosten for nogle nærmest bliver en religion, og mon ikke der står nogle kræfter bag, som gerne vil sælge endnu flere bøger omkring emnet eller som vil støtte industrien ?” funderer Malene Iskov og fortsætter:
“Blandt andet har der på det seneste været en overdreven fokus på protein i forhold til vægttab og opbygning af muskler. Ja, proteinerne spiller en rolle, men fedt og kulhydrater er mindst lige så vigtig - kroppen har brug for fedt, kulhydrater og proteiner i en fornuftig balance,” fastslår Malene Iskov, og understreger, at kroppen generelt fra naturens side er god til at tilpasse sig forskellige forhold.
“Vi har brug for en afbalanceret mængde af mineraler og proteiner. Igen her kommer en industri ind - der er penge i at kurere sygdomme og det sælges mange kosttilskud på. En sund varieret kost kan fint dække det normale behov for vitaminer og mineraler. Omvendt kan mineraler og vitaminer give følgesygdomme, hvis vi får dem i for store mængder.”

Den gode balance

Hvornår bliver sundt så til sygt?
“Det er vigtigt at bevare glæden i hverdagen. Man kan godt blive sygelig besat af hele tiden at gøre det rigtige. Hvis man spiser 90% sundt, så er der 10% plads til det mindre sunde. Det er en god balance.”

Mor er den vigtigste rollemodel

Det er nok de færreste kvinder som jubler, når de betragter sig selv i spejlet uden en trævl på kroppen. Men er husets teenager i samme rum, er det en god ide at holde selvbebrejdelserne for sig selv. Forældre - og især mødrene - har nemlig et kæmpe ansvar i forhold til deres pigebørn, der spejler sig i mors syn på sig selv.
Det er især de unge piger, som er underlagt kosttyranniet, viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Og her kan forældre eller andre voksne, som er omkring teenageren, hjælpe barnet på vej ved at være sunde og naturlige rollemodeller.
“Det er ikke overraskende, at unge piger bliver påvirket af deres mødre. Derfor er det vigtigt, at vi kvinder bliver bedre til ikke at lade vores selvværd påvirke af idealer for kroppen, som er umulige at opnå. For vi ender med at videregive det dårlige selvværd til vores børn”, siger læge og lektor Birgit Petersson.
Hver tredje unge pige mellem 15 og 17 ser på deres mor som vigtigste rollemodel, og 48 procent er enig i, at moderens holdning til krop og skønhed påvirker.