Vi el-cykler til arbejde
I maj måned starter Dansk Cyklistforbunds kampagne 'Vi cykler til arbejde'. Her kan månedens el-cykel testere også deltage
I maj måned inviterer Dansk Cyklistforbund alle virksomheder til at deltage i kampagnen 'Vi cykler til arbejde'. Kunne man tænke sig at deltage i kampagnen på en el-cykel, så er det nu, man skal melde dig til på testenelcykel.nu
Bag testenelcykel.nu står Jønnes Cykler, ProjectZero og Lokalavisen, som opfordrer til både at deltage i kampagnen og at lade bilen stå en måneds tid og bliv testcyklist på elcykel. I en hel måned kan man så prøve elcyklens fordele helt gratis.
Der er stadig åbent for ansøgninger, og ikke kun, hvis man gerne vil afprøve cyklen i maj måned i forbindelse med 'Vi cykler til arbejde' kampagnen.
Man kan læse mere om TestEnElcykel og tilmelde sig på testenelcykel.nu. Der udtrækkes testcyklister hver måned indtil den 1. oktober 2015.
VCTA kampagnen
VCTA står for Vi Cykler Til Arbejde, og konceptet er enkelt: Du og dine kolleger kan ved deltagelse konkurrere om at blive Sønderborgs mest cykelvenlige arbejdsplads. Og sammen konkurrerer alle i området om at blive den mest cyklende kommune i Danmark. .
Tilmelding kan ske til vcta.dk, hvor man også kan læse mere om kampagnen.