Varde sikrede sig overlevelse
Vardes håndboldkvinder vandt bundopgøret mod Torsted og sikrede sig overlevelse i Jyllandsserien
HÅNDBOLD Med en sejr på 24-14 over Torsted, er Vardes jyllandsserie damer sikret en ny sæson i jyllandsserien.
Det blev en kendsgerning, da holdet på hjemmebanen i Lerpøthallen vandt bundkampen mod Torsted med 24-14. Dermed kan vardenserne spille helt uden nerver i i sidste spillerunde. Der møder VHK Skanderborg. Det er på lørdag klokken 13.20 i Lerpøthallen.
Varde Håndboldklubs 3. divisions herrer sikrede sig også to meget vigtige point i bestræbelserne på at sikre sig andenpladsen og dermed oprykningskampe. På udebane i Snejbjerg vandt vardenserne 23-26. Næste opgave for VHK's bedste herrer er lørdag den 21. marts på hjemmebane mod Hvide Sande.
Denne kamp fløjtes i gang klokken 14.50 i Lerpøthallen.