Forårskoncert i harmonikaklubben
Sønderborg Harmonikaklub inviterer for 28. gang til Forårskoncert.
Det sker den 22. marts kl. 14.30-17.00 på Sønderborg Teater på Comwell.
Årets forårskoncert byder på flere af Carl Nielsens melodier i anledning af 150 året for komponistens fødsel.
Programmet byder også på Flemming Neergårds ”Bitten Clausen March” transcripteret for harmonikaorkester.
Årets gæsteorkester er Eckernförde 1. Akkordeon Orchester. Fra samme orkester kommer også en duo med harmonika og klarinet.
Harmonikavirtuosen fra Odense, Preben Andersen og hustruen - russisk fødte - Nelli, vokal, vil også i år underholde med harmonikaspecialiteter krydret med russisk folklore.
Til sidst bydes der igen på en festlig afslutning med over 50 harmonikaspillere på scenen.
Der er harmonikaudstilling på stedet kl. 11.00 til 18.00.