Lokale virksomheder har stort ansvar for vellykket integration

Roskildes borgere har taget imod de mange nye flygtninge med åbne arme. De er flygtet fra lande, hvor bomberne er faldet om ørerne på dem. Huse og tilværelser er styrtet sammen. Hovedparten af de nye flygtninge kommer fra Syrien, og de vil oprigtigt gerne integreres i det danske samfund. De vil ud på arbejdsmarkedet og i gang med praktik, der kan føre dem videre til et regulært job og uddannelse. Fra mit eget samarbejde med den første gruppe flygtninge, som blev indlogeret på Haraldsborg, ved jeg, hvor meget det fylder at få et arbejde og at kunne klare sig selv, som de var vant til, før de var tvunget til at flygte. Men ser man på mulighederne for at komme i praktik og siden få et fast arbejde her i Roskilde området, så er billedet mere broget. Det virker ikke umiddelbart som om virksomhederne står i kø for at tage flygtninge ind i en 3-måneders praktik, som er den første indføring på det danske arbejdsmarked. Her tænker jeg primært på de flygtninge, som har fået opholdstilladelse og er godt i gang med danskundervisning og introduktion til det danske samfund. En undersøgelse for nylig offentliggjort i Ugebrevet A4 viste, at i Roskilde Kommune var 27 procent selvforsørgende efter et år i perioden 2009 – 13 mod Slagelse topplacering på 45 procent. En placering på landsbasis som nummer 7. Det er ikke en bundskraber. Men det kan blive bedre. Fra kommunens folk lyder det, at det kører fornuftigt med at skaffe praktikpladser på Roskildes virksomheder og arbejdspladser. Ja, selvfølgelig fristes jeg til at sige. Man kritiserer jo ikke offentligt dem, man gerne vil samarbejde med. Også kommunens aktive frivillige opfordres til at hjælpe med at skaffe praktikpladser. Vi skal videre fra den første eufori og (selv)tilfredshed over, at vi som gode samfundsborgere har taget pænt imod de nye flygtninge.

Ansvarlighed

En af de arbejdspladser i Roskilde, som skiller sig positivt ud, er Kvickly ved Hestetorvet. Her kan man jævnligt støde på medarbejdere med lettere mentale handicaps eller medarbejdere af anden etnisk oprindelse. I Coops målsætning for hele virksomheden står, at ”I Coop tror vi på, at forskellighed bidrager positivt til vores virksomhed, så derfor rekrutterer vi med henblik på at have en mangfoldig medarbejderstab hvad angår køn, alder, etnicitet, religion mv.”. Varehuschef i Kvickly, Rene" Breck, siger, at de normalt har tre i praktik ad gangen i tre måneder. ”Alle bør have en chance” siger han. ”Vi skal have en ansvarlighed over for både de ansatte, kunder og praktikanter, og der skal være tid til at tage sig af praktikanterne”. Praktikanterne får ikke løn i perioden, og de er forsikrede af kommunen.

Netværkstanker

Roskilde Erhvervsforum har en partnerskabsaftale med kommunen om udvikling af erhvervslivet. Her står overvejelserne om de lokale virksomheders samfundsansvar gemt i følgende sætning ”Etablering af et CSR-projekt, hvori indgår nedsættelsen af en permanent projektgruppe med repræsentanter fra virksomheder, jobcenter mfl.”. CSR betyder Corporate Social Responsability, altså samfundsansvar. Direktør i Roskilde Erhvervsforum, Jens Müller, siger, at han har gået med tanker om et netværksarrangement som et forsøg på at skabe kontakt mellem Roskilde virksomheder og de flygtninge, der har fået opholdstilladelse, og det er bare med at komme i gang. Der findes uden tvivl virksomheder i Roskilde, som mere diskret og mindre synligt end i Kvickly påtager sig deres del af ansvaret. Ret skal være ret. Men det er en kendsgerning, at i de kommuner, hvor integrationen løses bedst, er der et meget tæt samarbejde mellem kommunen og lokale virksomheder fra starten af integrationsforløbet. Bare sæt meget mere kraft på. Roskildes virksomheder vil da vel ikke stå tilbage for borgernes indsats.