Fortsæt til indhold

Ny lokal chef i Handelsbanken

Arkiv
Arkiv

Den 37-årige Jakob Nordahl, der selv bor i Roskilde og er vokset op i byen, skal være ny chef for Handelsbanks lokale afdeling på Københavnsvej. I sin startede han som bankelev i Roskilde og har siden været omkring indenfor sektoren, senest i en stilling som erhvervskundedirektør i Finanscenter Sjælland Syd i Danske Bank. Nu ser han frem til at vende tilbage til, hvor det hele begyndte: - Roskilde er min by, og privat valgte jeg sammen med familien at vende tilbage til byen, fordi den har utrolig mange attraktive tilbud og en helt særlig charme. Jeg ser frem til at være med til at gøre en forskel for bankens kunder i kraft af min erfaring og mit liv gennem mange år i byen. - Erhvervs- og udviklingsmæssigt er Roskilde og omegn desuden et yderst interessant område med store muligheder, og det glæder jeg mig til at være med til, fortæller Jakob Nordahl. Lokale nærhed, tilgængelighed og beslutningskraft er en Vigtig del af Handelsbankens decentrale struktur, hvilket ifølge en uvildig undersøgelse af EPSI har givet de mest tilfredse kunder. - Så jeg glæder mig meget til udfordringen med at få Handelsbanken i Roskilde til at vokse, siger den nye chef, der bor med sin kone og to børn i Roskilde.