Fortsæt til indhold

Flot sæsonstart i Valløby Motion

Arkiv
Arkiv

MOTIONSLØB: Med 55 motionister til start i det kølige men flotte forårsvejr, fik motionsklubben i Valløby en rigtig fin start på sin 26. sæson.
Med de mange fremmødte lover det rigtig godt for den nye sæson. Klubben forventer at kunne fastholde medlemstallet på godt 100. Der blev på første træningsdag løbet/gået mere end 300 km.
- Mange af medlemmerne har forsat træningen vinteren igennem så grundformen er i orden til de mange løb der er hen over hele sommeren. Til alle dem der ikke nåede første træningsdag - der er altid plads til jer, bare mød op i Præstegården i Valløby en lørdag kl. 14.00 og få en god oplevelse sammen med valløberne, siger formand Jørgen Møller Jensen.
Sæsonen er lang, med mange løb rundt om i landet, heraf flere lokale bl.a Sportmaster Kvindeløb på 7,5 km. omkring Ådalen med start i Solgårdsparken i Strøby Egede den 20. maj samt Valløby løbet den 19. september.
pm

Så er starten gået til sæsonen 2015. (Privatfoto).