Dammuslingen

En dag lå der på en lille strand ved Rands Fjord denne store musling på omtrent 10 centimeter på den længste led: En Dammusling.
Dammuslingen kan blive over dobbelt så stor, som den på billedet.
De fleste af vores muslinger lever i saltvand, men der er en del arter i ferskvand - foruden flere arter dammuslinger, også flere arter malermuslinger samt den invasive art, Vandremuslingen.
Dammuslingen lever i søer og langsomt flydende å-løb. Her ligger den på bunden og suger til sig af vand og mudder og filtrerer føden fra: Alger og andre små organiske partikler. Samtidig optager den ilt fra vandet.

Formering med strømmen

Det stille liv omfatter også formeringen, der jo ellers kan få de fleste andre arter op på mærkerne! Hannen sender sin sæd ud i vandet, og når hunnerne suger føde til sig, får de også noget af sæden ind. På den måde bliver deres æg befrugtet (“var det også godt for dig, skat?”).
Larverne lever på hunmuslingens ydre gæller til om foråret. Derefter er de afhængige af fisk, der søger føde på bunden - de hægter sig på fiskens finner med nogle små kroge, der sidder på deres skaller. Det varer kun nogle uger, men på den måde bliver de spredt, og efter denne heftige indsats lever de derefter deres rolige liv på bunden af søen eller åen.

Vandrermuslingen vandrer

I starten af artiklen blev vandremuslingen nævnt. Den stammer oprindelig fra det sydlige Rusland, men har spredt sig med fiskegrej, både og så videre, som er blevet flyttet til andre vande.
Som en af de få ferskvandsmuslinger har den tråde - ligesom blåmuslingen i saltvand - der gør, at den kan sætte sig fast på sten. Men den kan også sætte sig på dammuslingens skaller og dermed forhindre dammuslingen i at suge føde ind.
Dermed udgør Vandremuslingen en fare vores danske muslinger, og den er også af andre grunde uønsket.
Følg også årets gang og få inspiration til ture ud i naturen på facebook.com/ole.klottrup.fredericia