Fortsæt til indhold

Hvad nu?

Axeltorvs Apotek og Kiropraktisk Klinik informerer om behandling

Arkiv
Arkiv

Ubehandlede sportsskader kan hurtigt udvikle sig til noget værre og varigt. Derfor har Axeltorvs Apotek i Fredercia skudt gang i en kampagne, der skal få skadede sportsfolk og motionister til hurtigt at søge behandling.
En forstuvet fod, en overbelastet skulder eller et knæ, der driller, kan være resultatet af en intens håndboldkamp, forkert træning eller for mange løbeture på asfalt. Sportsskader kan opstå akut eller over tid. Og de gør ondt. Det skadede område kan også være irriteret, hæve op og blive rødt eller misfarvet.
“Smerte og hævelse er kroppens måde at fortælle os, at der er noget galt, og at vi har brug for en pause eller har trænet forkert. Smertestillende midler mod en sportsskade kan lindre smerter, men også sløre kroppens signaler. Det er derfor vigtigt at lytte til sin krop, så man ikke forværrer skaden,” siger farmakonom Hele Kamarin Mählmann og tilføjer:
“Lige som man skal træne med omtanke, skal man også tage medicin med omtanke.”
Som led i kampagnen stiller apoteket og Kiropraktisk Klinik i Fredericia op i den stærkeste opstilling sammen med Danske Fysioterapeuter. Det sker tirsdag den 24. marts klokken 19-20:30.
Fysioterapeut Henrik Laursen vil fortælle om motionsskader, behandling og forebyggelse.