Amerikansk litteratur fra Walt Whitman til Jonathan Franzen
Arkiv
Bibliotekschef Annette Brøchner Lindgaard gæster Kvaglund Bibliotek torsdag kl. 19.00 - ca. 20.00 med sit foredrag om amerikansk litteratur. Der er gratis adgang, og der serveres gratis kaffe og te.
Der inviteres på en rejse gennem de store, amerikanske romaner. Bibliotekschef Annette Brøchner Lindgaard har gennem mange år interesseret sig for amerikansk litteratur, lige fra Walt Whitman til Jonathan Franzen, og denne aften deler hun ud af sin store viden. Efter oplægget vil der være tid til snak med publikum.
En god lejlighed til at komme omkring alle de forfattere og bøger, som du har hørt om, men måske ikke fået læst – endnu. Gratis billetter fås via www.ekb.dk