Ny høreklinik åbner i Nordborg
Audiologist Inger Harmsen åbner onsdag den 11. marts Nordals Høreklinik, som får adresse i Sundhedshuset i det tidligere rådhus.
"Hos Nordals Høreklinik er der ingen ventetid ved tidsbestilling. Vi tilbyder høreprøve inden for en uge og bestilling, levering og tilpasning straks efter godkendelse af offentligt tilskud," fortæller Inger Harmsen.
Nordals Høreklinik kan foretage høreprøver og udlevere høreapparater på samme vilkår som det offentlige.
Udover høreapparater tilbyder Nordals Høreklinik også forebyggelse af høretab, til eksempelvis virksomheder, hvor medarbejdere har behov for personligt tilpassede høreværn.
Inger Harmsen er uddannet audiologist på Sønderborg Sygehus og har arbejdet med hørehæmmede op både offentlige og private høreklinikker.
De sidste syv år har hun haft egen audiologisk virksomhed.
Nordals Høreklinik tilbyder også service og rengøring af alle typer høreapparater. I marts måned er der 50 procent åbningsrabat.
Tidsbestilling er nødvendig og kan ske på 3014 0045. Man kan læse mere på www.høreklinik.com.