Smalt flertal vedtager ny aftalemodel for lærernes arbejdstid

ARBEJDSTID: Det bliver fremover op til ledere og medarbejderrepræsentanter på de enkelte folkeskoler at aftale, hvordan lærernes arbejdstid skal opdeles og indrettes.
Det står klart efter en længere debat, der fik bølgerne til at gå højt i byrådet i denne uge, og hvor der altså endte med at være det smallest mulige flertal for blå bloks oplæg om at lægge beslutningen ud på skolerne. Det sker i en model, hvor medarbejdere og ledere skal forsøge at blive enige om indretningen af arbejdstiden, men hvor lederne står med beslutningskraften i sidste ende, hvis parterne ikke kan nå til enighed.
Bag denne løsning står Venstre, de konservative og de to løsgængere i byrådet. Alle andre kritiserede modellen, som efter både Socialdemokraternes og Thomas Kielgasts (U) opfattelse ikke giver grundlag for ligeværdige forhandlinger mellem parterne.
- I sidste ende sidder lederen med en trumf mere end de ansatte, og det skaber ikke den bedste folkeskole, sagde Thomas Kielgast, der i øvrigt selv er skoleleder på Hastrupskolen.
Rasmus Felt (S) foreslog, at arbejdstidens sammensætning skulle forhandles mellem leder og tillidsmænd på de enkelte skoler, men at der skulle være en tilbagefaldsordning i form af en 37-3 model med krav om, at lærerne er mindst 37 timer på skolerne, hvis parterne ikke kunne blive enige.
- Indflydelse er vigtigt for at sikre et godt arbejdsmiljø. Vi må have sagen tilbage i skoleudvalget med krav om reel forhandlingsvilje fra alle parter, sagde Jette Jørgensen (Ø), og heller ikke Jacob Mark var begejstret for den nye aftalemodel.
- God undervisning kræver tid til forberedelse, og det er vi i tvivl om bliver sikret ved dette forslag, sagde han og argumenterede i stedet for at videreføre 31-9 modellen, som har kørt i en forsøgsordning i det seneste års tid, og som giver mere frirum til at lærerne kan tilrettelægge deres arbejdstid.

Et spørgsmål om tillid

For blå blok er sagen et spørgsmål om tillid - det understregede både skoleudvalgsformand Helle Poulsen (V), Mads Andersen (K) og Søren Brask (løsgænger).
- Der er ikke noget at sige til, at det er et varmt emne. Det handler om, hvordan vi skaber den bedste skole for vores børn, og vi har fuld tillid til, at medarbejdere og ledere kan finde en god løsning på netop deres skole. Vi mener, at en tilbagefaldsregel ville være mangel på tillid, sagde Helle Poulsen, som ikke var bekymret omkring indvendingerne om en skævhed i forhandlingerne, fordi lederne har det sidste ord.
- Hvis man ikke kan blive enige, så træffer lederen en beslutning - lige som på enhver anden arbejdsplads, argumenterede Helle Poulsen og understregede, at lederne har en stor interesse i at lytte til lærerne for at sikre et godt arbejdsmiljø.
Det samme var Mads Andersen inde på:
- Vi tror på lærerne og på lederne, og jeg kan ikke se, hvad vi skal være så bange for. God ledelse er, at alle føler sig tilpas og har et godt arbejdsliv, og hvis man så ikke kan blive enig, så er det en leders opgave at træffe en beslutning. Lad os nu stole på, at dette kan lade sig gøre, sagde han.