Fortsæt til indhold

Fik styr på overfaldsmand

Arkiv
Lars Saugbjerg

Fredericia Politi har anholdt en 27-årig mand, der ved midnatstid i aftes kom ind med toget fra København. Den 27-årige, der har adresse i Vejle, blev pacificeret af nogle togpassagerer, efter at han havde overfaldet togføreren.
"Togføreren påtaler, at den 27-årige sidder med skoene oppe på sædet. Det får manden til at overfalde togføreren. Men det er der nogle passagerer, som synes er for galt. Så de overmander fyren, hvorefter vi kan anholde ham. Nu bliver han sigtet for vold mod tjenestemand," oplyser Lokalpolitiet i Fredericia.
Togføreren kom ikke til skade ved overfaldet.