Fortsæt til indhold

Farvel til en hædersmand

Roskildes konservative leder og formand for FC Roskilde er død efter kort tids sygdom

Arkiv
Af Torben Kristensen

Jeg og mange andre i Roskilde kommer til at savne hædersmanden Carsten Wickmann, der i en alder af kun 65 år døde mandag efter kort tids sygdom, som havde udviklet sig meget hurtigt og alvorligt.
Han formåede både at være leder for Det Konservative Folkeparti i byrådet, formand for byens fodboldstolthed FC Roskilde og klarede samtidig en række andre vigtige opgaver som formand for kommunens erhvervsudvalg og Roskilde-hallerne. Det var selvfølgelig oven i hans almindelige job som direktør for bager- og konditormestrenes arbejdsgiverforening.
Gennem snart mange år har Wickmann haft meget stor indflydelse i Roskilde, siden han første gang blev valgt til byrådet tilbage i 1998. Han blev tidligt formand for Socialudvalget, selv om der var rødt flertal, fordi de andre havde tillid til ham.
I den seneste periode har hans konservative stemme afgørende for, at Roskilde nu får et flot nyt Stændertorv samt en stor svømmehal med et bassin på 50 meter. Ved at indgå et strategisk samarbejde med borgmester Joy Mogensen opnåede han faktisk ene mand større indflydelse end flere andre partier med mange flere mandater.

Vant til aftaler

Denne kurs var typisk for hans resultat-orienterede og pragmatiske facon, der var udviklet gennem mange års indsats på arbejdsmarkedet, hvor det gjaldt om at få lavet holdbare aftaler mellem hans egne bagermestre og deres svende, så lugten i bagerierne var til at holde ud for begge parter.
Carsten Wickmann kommer oprindelig fra Valby, hvor hans far drev grønthandel, og moderen var en meget aktiv socialdemokrat. Den kvikke unge mand læste nationaløkonomi og blev cand. polit. fra Københavns Universitet. Det gav ham også en solid viden, så han ikke lige lod sig løbe over ende af en eller anden Karl Smart.
Derfor var det altid en fornøjelse at tale med ham, fordi han havde noget at give og komme med. Hvis jeg skulle have god og rigtig besked om en sag til avisen, kunne jeg altid ringe til Wickmann.
Da jeg vendte tilbage som redaktør for Roskilde Avis i efteråret 2010, diskuterede jeg også med Wickmann om, hvor uretfærdig politik kan være af og til.
I en opgørelse før valget i 2009 var han blevet gjort til en af de mest 'dovne' i Roskilde Byråd, fordi han havde mange afbud. Men den slags statistik fortæller jo intet om, at når han var med, havde han kæmpe indflydelse - mens andre kunne komme til alle møderne uden at påvirke noget som helst.
Den misvisende statistik kostede både for ham og det konservative parti ved valget i 2009.

Guldalderholdet

Ved siden af samfundsforhold og politik var fodbold den anden store interesse i Carsten Wickmanns liv.
I sine unge dage var han med på Vanløses 'guldalderhold' sammen med stjerner som brødrene Petterson og hans gode ven Jacob Rosander. Da han flyttede til Roskilde spillede han en overgang hos Roskilde KFUM, men ellers vil han især blive huset for sin indsats som formand i FC Roskilde, der er en sammenslutning af RB06, Himmelev og Svogerslev.
Her har hans gode erhvervskontakter og villigheden til også selv at ofre noget flere gange været afgørende for klubben, da det så værst ud.
I sæsonen 2013-12 gik det hele skævt med en træner og spillere, der ikke kunne sammen, så holdet røg ud af 1. division. Her viste han for alvor formatet og fik samlet stumperne i en ny organisation, så det efter et par sæsoner igen lykkedes at få holdet op i landets næstbedste række.
De fleste kan nemt finde ud af at få det til at køre, når alt lykkes. Men det er i modgangen, at opgaven bliver svær, og den formåede Wickmann også at klare med god hjælp af andre gode kræfter i klubben. Den slags diskuterede vi af og til på vej hjem efter en eller anden håbløs udekamp.
Meget at takke for
Umiddelbart bliver han meget svær at erstatte på de mange poster, hvor han har gjort så god fyldest.
Roskilde har meget at takke Wickmann for efter den kæmpemæssige indsats, som han har udført for sin by og fodboldklub. Det kan vi bedst gøre ved også at vise videreføre de ting, han var med til at sætte i gang, og vores medfølelse med hustruen Jane og de tre børn, som han efterlader sig.