Fortsæt til indhold

Fuldt hus i Spunken og pølsevognen

Arkiv
Anette Gundlach

Fredag eftermiddag var de to nye spise-steder et sandt tilløbsstykke for mange roskildensere, der i flere måneder havde ventet på igen at kunne få sig en haps på vejen, mens de var i byen,.
Allerede flere timer før Spunken og Lenes Street-food slog lågerne op, var der kø hen til de hjemmelavede smoothies og pølserne på grillen.
Efter kort tid måtte Lene Skree-Lassen hjem efter flere pølser til de mange kunder, og i Spunken havde de mere end nok at gøre med at lange de mange sunde drikke over disken.
- Folk har længtes efter os, kunne Lene Skree-Lassen begejstret konstatere, mens hendes døtre havde travlt med at fylde dressing i de franske hot-dogs.
Efter få timer havde hun haft 300 - 400 kunder gennem kasseapparatet.
I Spunken arbejdede blænderen på højtryk med at få de mange banan og spinatsmoothies klar til de ivrige og nysgerrige besøgende.
- Folk stod allerede klar, da vi rullede op, fortalte indehaver Anemone Ojala med et stort smil på læben. Se interview med døtre i pølsevogn, Lene Skree-Lassen, fra Spunken og med Johnny Schäffer fra BusinessHouse.

ag@roskildeavis.dk