Kørte fra færdselsuheld
Natalie Stratigos
En 39-årig mand fra Aarhus kom mandag morgen kørende ad Sydbanegade ved Riberdyb, da han ville foretage en u-vending.
Under vendingen påkørte han en 64-årig kvindelig bilist, der dog ikke kom noget alvorligt til.
Manden kørte fra stedet, men kontaktede senere politiet, hvor han fortalte, at han havde været stresset og skulle nå et møde, og at det først bagefter var gået op for ham, hvad der var sket.