Blev Varde dreng myrdet...?
Et hundrede år gammelt mysterium er stadig ikke opklaret
For 100 år siden, den 14 marts 1915, fødte den unge vardenser, Anne Kirstine Vodder, en lille dreng, som hun havde fået med den lokale lokomotivfører Magnussen.
Da Magnussen ikke ville giftes, var de nød til at bortadoptere barnet.
(Dengang var det ikke velanset, at man havde børn sammen udenfor ægteskab).
Her var de dog så heldige at se en annonce i avisen om en sød og rar dame der for et engangsbeløb på 200 kr. (svarer måske til 20.000 kr. i dag) ville tage sige af barnet og passe det.
Damen havde underskrevet sig D. Svendsen. Dette tog den unge vardenser straks imod og mødtes på Fyn med denne D. Svendsen, der nok skulle tage sig af barnet.
Hvad de ikke vidste var, at denne D. Svendsen faktisk hed Dagmar Overby, senere kendt som englemagersken. Hun tog imod bortadopterede børn og dræbte over 20 børn og også to af hendes egne. Nogle lagde hun ud på en mødding, eller kastede i vandet. Men langt de fleste blev dræbt med en snor om halsen og brændt i hendes kakkelovn.
I 1921 blev hun opdaget i hendes ugerninger og sagen imod hende begyndte.
I første omgang fik hun tildelt dødstraf, men det blev senere lavet om til livsvarigt fængsel, da man mente, at Dagmar var meget syg.
Dagmar døde d. 6 maj 1929 i sin fængselscelle.