25 års jubilæum hos CP Kelco
Arkiv
JUBILÆUM: Peter Torrild blev i 1990 ansat hos CP Kelco i Lille Skensved som projektleder i anlægsafdelingen.
Her arbejdede han med projekter, der spænder fra inddampning og destillation til renovering af laboratoriebygninger, og han var meget involveret i arbejdet med at sikre virksomhedens første miljøgodkendelse.
Peter Torrild har gennem årene erhvervet sig stor specialistviden om fabrikken, og hans ansvar i dag er Facility Service, som bl.a. varetager port, sikring, udearealer samt vedligeholdelse af fabrikkens mange bygninger.
Virksomheden holder åben reception for Peter Torrild fredag den 27. marts kl. 13.30-15.00, hvor kolleger, familie/venner og forretningsforbindelser er velkomne.