Fortsæt til indhold

Få hjælp til at kvitte tobakken

Arkiv
Arkiv

Rygning er farligt og medvirkende årsag til knap 13.000 årlige dødsfald i Danmark. I Sønderjylland er andelen af storrygere større end i resten af landet og i Aabenraa Kommune udgør de 10,3 procent af befolkningen. Det tal er godt to procent over landsgennemsnittet. Undersøgelser viser, at seks ud af ti rygere ønsker at stoppe. Derfor har de sønderjyske kommuner besluttet at indgå et samarbejde om en tobaksforebyggelsesindsats, Samarbejdet - ”Sønderjylland knækker tobakken sammen” - omfatter også Sygehus Sønderjylland og de praktiserende læger. Borgere, der har lyst til at kvitte tobakken, kan henvende sig til Aabenraa Kommunes Sundhedscenter på tlf. 73 76 88 90.