Fortsæt til indhold

Vi vil have indflytningsklare boliger

Danskerne har ikke tid til store husprojekter og jagter i stedet velholdte boliger, når familien skal flytte i nyt

Arkiv
Arkiv

Et håndværkertilbud er ikke i høj kurs i disse år, hvor danskerne i stigende grad efterspørger velholdte boliger. Danskerne orker ikke store renoveringsprojekter i forbindelse med boligkøb.

Derfor står en bolig i pæn stand med et godt køkken og bad næsten allerøverst på listen over, hvad boligkøberne lægger vægt på i forhold til et nyt hjem.
Kun beliggenheden vejere tungere end boligens stand, køkken og bad, viser en ny undersøgelse, som Nybolig har foretaget blandt næsten 700 aktuelt boligsøgende.

“Når danskerne køber nyt hjem, er det stadig beliggenheden, som flest peger på som den altafgørende faktor. Sådan har det altid været. Men det er interessant, at vi nu ser en tendens, hvor husets stand, køkken og bad spiller så stor en rolle for køberne. Danskerne har travlt i hverdagen, og mange har ikke overskud til en større ombygnings- eller renoveringsproces efter et boligkøb, der muligvis oveni indebærer, at de enten slet ikke eller kun meget vanskeligt kan bebo ejendommen i en periode,” siger Kim Pauli, som er pressechef hos Nybolig.