Fortsæt til indhold

Danmarks bedste Louis Nielsen er i Aabenraa

Chefoptiker Mikael Jessen og teamet i Louis Nielsen i Aabenraa er bedst

Arkiv
Arkiv

Louis Nielsens team på Ramsherred i Aabenraa stjal rampelyset, da optikerkæden var samlet til det årlige firmaseminar forleden, og i den forbindelse hyldede de bedste butikker og medarbejdere ved et prisshow.
Louis Nielsen i Aabenraa løb med aftenens allermest prestigefyldte pris, nemlig Årets Louis Nielsen butik. Prisen går til den af de 74 butikker landet over, som alt i alt har gjort det bedst, når man kigger på en lang række succeskriterier som fremgang i antal kunder og kundetilfredshed.
Sammen med sit team modtog chefoptiker og indehaver Mikael Jessen prisen og stående ovationer fra de flere hundrede festklædte medarbejdere, der deltog i showet.
“Vi er dybt taknemmelige over den anerkendelse, vi har fået. Som alle andre knokler vi jo hver dag for at gøre det så godt, vi kan,” siger Mikael Jessen og tilføjer: “Jeg er særligt glad på mit teams vegne. De har virkelig fortjent den fornemme titel. Og så er jeg meget stolt over, at et af de vigtige kriterier for at få prisen, er, at man ifølge kunderne leverer en ekstraordinær service. Det glæder os utroligt”.
I forbindelse med prisuddelingen blev Louis Nielsens medarbejdere også godt underholdt af bl.a. L.I.G.A. The Antonelli Orchestra, Rasmus Seebach og Mick Øgendahl.