Biltyv kørte gennem ruden
Arkiv
En biltyv blev standset af politiet, da han var i gang med at køre en bil fra udstillingen i Duris Autocenter gennem ruden natten til onsdag. En kvinde tilkaldte politiet, fordi hun havde hørt en rude blive knust hos bilforhandleren og også kunne se lys fra en lommelygte i butikken. Politiet skyndte sig frem og fandt en 22-årig mand på førersædet af en bil i udstillingen. Tyven havde forsøgt at køre bilen gennem ruden, der var smadret. Den unge mand blev sigtet for både indbrud og for at ville stjæle bilen i udstillingen.