Fortsæt til indhold

Kreative udstillere fra nær og fjern

Arkiv
Arkiv

Søndag den 29. marts kl. 10 til 16 bydes der op til Kreativ Messe i Kvaglundhallen i Esbjerg, hvor næsten 50 spændende udstillere præsenterer egne idèer og produkter.

“Vi er glade for sammensætningen af udstillerne,” siger halbestyrer Carsten Hille, der har været med i messens planlægning og fortsætter:

“Dels fordi hele 17 varekategorier er repræsenteret, og dels fordi der en god geografisk fordeling, hvor der både er en del lokale og mange fra andre egne af landet. Blandt varekategorierne kan nævnes keramik, glas, smykker, træ, malerier, tekstil, læder, sten og rav.”

Flere arbejdende stande.

Publikum kan også opleve flere arbejdende stande, hvor udstilleren viser, hvordan produktet bliver til. Som eksempler kan nævnes filt, smykker, garn, naturprodukter og ravslibning.
“Vi tror virkelig, at det bliver et spændende arrangement, både for udstillere og publikum,” siger Carsten Hille.