Isabella Milton blev ny landsmester
BADMINTON: Seks af Køge Badminton Klubs ungdomsspillere har deltaget i DGIs Landsmesterskaber som blev afviklet over to weekender i marts på fire forskellige spillesteder i Jylland og på Fyn.
U/11 spillerne mødtes i Hedensted, U/13 i Holsted, U/15 i Fredericia og U/17 i Middelfart. Alle stævner blev afholdt fra lørdag til søndag med overnatning og sociale arrangementer som en integreret del af stævnet, noget som DGI tillægger stor vægt.
Stævnet havde samlet hundredevis af deltagere fra hele landet og det har været en god udfordring for Køges spillere at møde spillere fra andre regioner end dem de normalt spiller imod fra Sjælland.
Flere af Køges spillere har udmærket sig med flotte resultater, Ikke mindst Isabella Milton som blev Landsmester i U/11D damesingle. Desuden fik Isabella Milton en 4. plads i damedouble.
e øvrige Køge spillere klarede sig således:
Dagmar Stamm U/15C: Bronze i damedouble og nr. 19 i damesingle. Philip Randers U/15B: Nr. 4 i herresingle og nr. 11 i herredouble. Sofie Hoelgaard U/15A: Sølv i damesingle og sølv i damedouble. Helene Skov-Casper U/15A: Nr. 5 i damesingle og nr. 25 i damedouble. Sophie Thrane Bruun U/17B: Nr. 5 i damesingle og nr. 7 i damedouble.
pm