Fortsæt til indhold

Fuld kvinde svinede politiet til i Dæmningen

En beruset 22-årig kvinde svinede gentagende gange politiet til i nat

Arkiv
Arkiv

Det gik bestemt ikke stille for sig, da en 22-årig kvinde i nat foldede sig ud i Vejles natteliv.
Klokken 03.32 blev hun stoppet af politiet i Dæmningen, hvor hun råbte og skreg ad politiet. Det fik hun en bøde for af politiet samt en påtale om, at det nok var på tide at tage hjem. Det sidste valgte den 22-årig kvinde åbenbart at overhøre.
Kort tid efter begynder hun igen at råbe og skrige ad politiet. Derfor fik hun endnu en bøde, hvilket hun valgte at tage i mod med at råbe “fuck dig dit pansersvin” og “din fede luder” efter politibetjentene. Hun blev derfor sigtet for at have fornærmet politiet og taget med på politistationen.
Da hun blev fremstillet på stationen, valgte den 22-årig kvinde at spytte en politimand i hovedet. Så oven i de andre sager blev kvinden også sigtet for vold mod politiet.
Det oplyser Ole Eckholdt, dagens vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.
“Når hun bliver ædru, skal hun afhøres om det her. Og så har hun forhåbentlig mange tømmermænd,” lyder det fra ham.