Fortsæt til indhold

DF genvælger Lydal som formand

Stefan Lydal genvalgt som DF-formand i Sønderborg

Arkiv
Arkiv

Stefan Lydal er netop blevet genvalgt som formand for Dansk Folkeparti i Sønderborg.
Det skete mandag den 23. marts på den lokale generalforsamling i Humlehøj-Hallen i Sønderborg.
Dermed kan 28-årige Stefan Lydal også i de kommende 2 år skrive formand på sit visitkort.
"Jeg er stolt og glad for den tillid medlemmerne har vist mig ved at vælge mig til min tredje periode som formand i Sønderborg lokalforening. Jeg ser lyst på fremtiden og er klar til at føre en aktiv valgkamp når Statsministeren trykker på knappen i Statsministeriet," siger Stefan Lydal.
Næste store opgave for lokalafdelingen bliver det kommende folketingsvalg.
"Indenfor en overskuelig fremtid vil vi få et folketingsvalg, og her skal lokalforeningen være ekstra aktiv så vi kan sikre, at vores folketingskandidat, byrådsmedlem Jan Rytkjær Callesen, bliver valgt ind. Vi vil gøre hvad vi kan for at hjælpe ham hermed, så borgerne kan roligt regne med et synligt Dansk Folkeparti i de kommende måneder, frem mod valgdatoen," tilføjer Stefan Lydal.