Varde Sportsrideklub var bedst
Klubbens elevafdeling har deltaget i et mini Teamcup for distrikt 9 under Dansk Rideforbund
Kim Schou
I store træk går det ud på at en klub tilmelder sig og derefter tager man på besøg i de tilmeldte klubber.
Her rider de alle et bestemt program og for dommer. For hver runde findes der en vinder. Til slut findes en samlet vinder.
Denne gang var det Varde Sportsrideklub der rendte med æren. Klubben vandt i alle tre runder.
De deltagende klubber var Sig Rideklub, Fanø Rideklub og så selvfølgelig Varde Sportsrideklub.
Varde Sportsrideklub var under kyndig vejledning af deres superdygtige elevrytter underviser, Ella Hartvig Severinsen.
Derudover var der stor opbakning fra forældre og heppekor