Fortsæt til indhold

Prægtigt projekt langs Kongeåen

Arkiv
Rune Weitling

Er man bare det mindste til smuk natur og udeliv, så kan man godt begynde at glæde sig. Nu går anlægsarbejdet i forbindelse med at etablere en vandresti langs med Kongeåen nemlig i gang, og mandag tog formand for Teknik & Byggeudvalget, Anders Kronborg, første spadestik til projektet i Gredstedbro.

Projektet har et budget på cirka otte millioner kroner, og det er en række lokalråd langs Kongeåen, der er gået sammen om at skabe vandrestien fra Kongeåens udspring til udløbet i Vadehavet. Lokalrådene har dels taget initiativ til et samarbejde med de berørte kommuner, og dels stået for dialogen med private lodsejere omkring at etablere en sti på deres marker.

Der vil der i tilknytning til stien blive lavet to shelterpladser, tre kanoophalingspladser og en handicaptilgængelig fiskeplads. Kongeåstien giver dermed rig mulighed for aktiviteter og overnatning i naturen.

“Vi ved, at rekreativ naturudfoldelse er efterspurgt af både kommunens borgere, men også f turister. Vi glæder os derfor over, at projektet med de tilhørende faciliteter åbner for en meget bred vifte af friluftsaktiviteter,” siger Anders Kronborg i en pressemeddelelse.