Fortsæt til indhold

Brask bliver Handy-formand

Arkiv
Arkiv

Byrådsmedlem Lars-Christian Brask (V), der tidligere har haft en finanskarriere i Storbritannien og nu er med i ledelsen af foretagender med 13 milliarder i omsætning og 10.000 ansatte i Danmark, skal også være bestyrelsesformand i den lokale Himmelev-virksomhed Handy A/S. Familiefirmaet blev stiftet i 1979 og videreføres i dag af Tommy Laursen, som er anden generation. Virksomheden tager sig både af flytninger og fungerer som lagerhotel med hovedkontor i Himmelev og container-afdeling i Gadstrup. Samtidig indtræder to andre nye medlemmer i bestyrelsen. Den ene er Kristian Blak, der i Roskilde har Interpool og Mary's i Støden samt Mulligan på Hestetorvet. Derudover iværksætter med interesser i design og produktion af accessories samt diskoteker og landsdækkende barer og pubkæder. Den anden er Casper J. Hammerich, som i dag er indehaver af syv Shell servicestationer på Sjælland, blandt andet på Københavnsvej, Søndre Ringvej og i Hedehusene. Om sin nye opgave siger bestyrelsesformand Lars-Christian Brask: - Jeg har oplevet Handy A/S og den kvalitet, som de står for både privat og i erhvervsmæssig henseende. Så da muligheden bød sig, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville være med til at føre firrmaet gennem de næste faser af sin udvikling. Desuden har vi et hold med gode mennesker og kompetencer, og det er altid sjovt at være en del af. Handy A/S tager sig af hele flytteprocessen, lige fra planlægning, tidsplaner, handlingsplaner, nedpakning og afmontering, komplet flytning, udpakning og montering samt maskinflytning af produktioner og arkivflytninger. Samtidig arbejder virksomheden også med sikker håndtering af fortroligt affald, farligt affald, IT-affald og alm. affald for kunder på hele Sjælland.