Transformerbygning bliver udstillingssted
Arkiv
LOKALPLAN: Solrød Strands grundejerforening får nu mulighed for at lave udstillinger i den lille transformerbygning, som står på hjørnet af Solrød Strandvej og Vestre Duevej.
Med Byrådets vedtagelse af en ændring af lokalplan for Fasanvej er det nu blevet muligt at bevare det lille transformertårn fra 1944 og bruge bygningen til miniudstillinger og opslag.
Tårnet er ejet af Solrød Kommune, som lejer bygningen til Solrød Strands Grundejerforening.
- Transformertårnet er en interessant historisk bygning, og vi er glade for, at Grundejerforeningen har vist interesse for at vedligeholde og udvikle bygningen. Det har de nu med denne lokalplan fået rammerne for, siger borgmester Niels Hörup.
pm