Ringriderfesten i Aabenraa skruer op for musikken
En koncert med “ung” musik skal skabe mere gang i ringriderfesten
Rigtigt mange sønderjyder glæder sig allerede til ringriderfesten i Aabenraa til sommer. Som noget nyt kan Amtsringriderforeningen Aabenraa i samarbejde med Skala.fm præsentere et nyt og samlende sommer-event for koncertglade mennesker.
Koncerten finder sted den 3. juli i teltet på ringriderpladsen i Aabenraa, og på scenen kan man opleve Djämes Braun, L.I.G.A, Ankerstjerne og Rasmus Walter.
DJ Martin Stauner og konferencier Kenneth Jonassen fra Morgenministeriet/Skala FM er med på sidelinien til at sikre en god stemning for alle fremmødte.
Arrangementet har fået navnet Summer Music Live, og hvis eventen bliver en succes er det planen, at det skal gentages næste år og på den måde trække endnu flere gæster til ringriderfest i Aabenraa.
Ringridning
Aabenraa Ringriderfest foregår på ringriderpladsen i Aabenraa 2. til 6. juli 2015.