Fortsæt til indhold

Hvad skal pengene bruges til?

Borgerne skal med på råd, inden Frederikssunds lokalpolitikerne skal drøfte budget for næste år

Arkiv
Jesper Kappel

Kære borgere. Kom med jeres skæve ideer til, hvordan vi kan bruge kommunens penge bedre og samtidig sparer penge.
Sådan lyder budskabet fra Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen (V). Derfor inviterer kommunen for første gang borgerne til et dialogmøde om det kommende budget for 2016.
”Jeg vil gerne inddrage borgerne mere. På den måde kommer vi også tættere på hinanden. Jeg er sikker på, at der sidder mange borgere rundt omkring i kommunen med skæve ideer, som normalt aldrig kommer frem. Jeg håber virkelig på, at dette dialogmøde kan være med til at få disse skæve ideer frem – ideer som vi politikere og administrationen ikke ville få,” siger borgmesteren.
Udgangspunktet for mødet er, at politikerne har lavet en budgetaftale, hvor de har forpligtet sig til at lave budgetforbedringer og besparelser for 90 millioner kroner de næste tre år. Mødet bliver bygget op som en workshop, hvor deltagerne arbejder i grupper, som diskuterer tre temaer. Alle forslag skal altså til sidst ende ud i en budgetforbedring på 90 millioner kroner i løbet af tre år.
”Jeg er meget optimistisk. Vi har haft et lignende møde med 120 medarbejdere, og der synes jeg, at der er kommet gode ideer frem, ” siger John Schmidt Andersen. Dialogmødet vil blive afholdt på Falkenborgskolen i Frederikssund den 18. april fra klokken 09.30 til 14.30.