Fortsæt til indhold

Lukningstruede biblioteker i høring

Bibliotekerne skal spare. Politisk udvalg foreslår tre biblioteker nedlagt

Arkiv
Louise Ritter

Som Lokalavisen skrev i sidste uge er bibliotekerne i Sædding, Kvaglund og Tjæreborg i fare for at lukke. Esbjerg Kommunes biblioteker skal de kommende spare 1,8 millioner kroner årligt, og det vil - uanset hvilken model der vælges - komme til at kunne mærkes.

Kultur & Fritidsudvalget blev i sidste uge præsenteret for tre mulige besparelsesmodeller. Umiddelbart efter skrev Esbjerg Kommune således i en pressemeddelelse:

“Udvalget anbefaler en løsning, der samlet medfører et højere biblioteksfagligt niveau end i dag, fordi modellen åbner for en positiv udvikling af de kerneopgaver, der hører til fremtidens bibliotek som centrum for læring og kulturelle aktiviteter. Det betyder dog også, at det er nødvendigt at lukke de lokale biblioteker i Sædding, Kvaglund og Tjæreborg, mens bibliotekerne i Ribe og Bramming fastholder et højt aktivitetsniveau.”

Forslaget er nu sendt i offentlig høring, og møder allerede massiv modstand.